Psykologgruppen af 1984

Døgnåben vagtcentral: 7022 1984

Psykologgruppen af 1984 er en privat gruppe af psykologer som har specialiseret sig i arbejdet med at reducere de negative effekter af kriser for mennesker og i organisationer/virksomheder.

Grundstenen i vores arbejde, er vores erfaringer gennem det daglige arbejde med personer som har oplevet psykiske belastninger efter kritiske hændelser, f.eks. efter røverier, ulykker eller voldsomme hændelser på arbejdspladsen.

Derudover tager vi os af personalet i forbindelse med mere personlige kriser, herunder voldsomme hændelser i familien, omstilling i arbejdssituation eller stress.

Det er for os vigtigt at kunne yde en hurtig indsats. Vi har opbygget et landsdækkende beredskab hvor vi indenfor få dage eller timer, afhængigt af den givne situation, hurtigt kan tilbyde at rykke ud eller tage klienter ind i vores psykologrådgivninger.

Vores samarbejdspartnere er således sikret en relevant og hurtig, professionel indsats indenfor vores arbejdsfelt.